Læsekredse
Mangler du nogen at dele dine læseoplevelser
med? Eller søger du inspiration til ny læsning?
Så er en læsekreds måske noget for dig.

Kort fortalt er en læsekreds en gruppe
mennesker, der læser den samme bog og derefter
mødes og diskuterer den.
Er det noget for dig at være med i en
læsekreds i det område, hvor du bor? så tilbyder
Varde Bibliotek at hjælpe dig i gang.
Læs meget mere om, hvad Varde Bibliotek
tilbyder lokale
læsekredse.
DR Romanklub
En gang om måneden fra december til maj
samles mange læsere i Romanklubber på landets
biblioteker. Her leder bibliotekets ordstyrer
den lokale diskussion om månedens DR Roman. DR
vælger de seks mest interessante danske romaner og
tester dem på læsere i hele landet. Vinderen af
de seks nominerede romaner modtager DR Romanpris.
Varde Bibliotek er med i DR Romanklub, og det
kan du også blive. Hvert efterår trækker vi lod
om de eksklusive pladser. Er du interesseret? Så
hold øje med vores
hjemmeside
og med annoncer og opslag i aviser og på dit
lokale bibliotek.
Læsekredse på nettet
Er du mere til læsekredse på nettet? Så kan
vi tilbyde dig Varde Biblioteks virtuelle
læsekreds "Blandede Bolcher". Medlemmerne kommer
fra hele landet. Vi ses ikke til aftalte møder,
men debatterer ca. en roman om måneden.
Der findes mange virtuelle læsekredse med
forskelligt indhold og alle med base på
litteratursiden.dk. Ønsker du at deltage
i en læsekreds, vælger du blot,
hvilken du synes
bedst om, og udfylder tilmeldingsskemaet.
Opdateret
16. marts 2012. Redigeret af
Jesper Just Nielsen og
Inger
Grethe Milsgaard. |