
Om dette arrangement
Klimalitteratur – Ung med ord
Har du svært ved at finde fodfæste i en klimadebat, der både kan virke uoverskuelig og fjern?
Du er ikke den eneste.
Kom til ”Ung med ord”, hvor vi i januar måned læser skønlitteratur, der kan hjælpe os med at komme debattens nuancer nærmere. I fællesskab prøver vi at tage klimasamtalen i egen hånd og skabe plads til dine tanker eller bekymringer.
Vi mødes onsdag d. 11., 18. og 25. januar.
Det kræver hverken forberedelse eller et særligt kendskab – bare mød op, vi sørger for resten.
Vi skal i fællesskab læse en skønlitterær tekst, der kan hjælpe os i gang med samtalen, men ellers er det jer, der får lov til at styre retningen. Vi læser og samtaler i 45 minutter, og efterfølgende skaber vi rum for fordybelse ved hjælp af små skriveøvelser. Alt i alt 1 time, hvor der er plads til alle, hvor vi skaber frirum til perspektiver og tanker, og hvor alle forhåbentligt går derfra med en god oplevelse i rygsækken.
Hvad er Ung med ord?
”Ung med ord” er et ’ny måned – nyt tema’-koncept, hvor vi hver måned tager et samfundsrelevant tema op og bruger skønlitteraturen til at komme emnet og hinanden nærmere. Dette arrangement er således én ud af en række på fire.
- Januar: Klimalitteratur
- Februar: Luk samfundet op
- Marts: Kroppen som et hylster
- April: LGBTQ+ i litteraturen.
Tilmelding
Tilmeldt dig lige præcis det emne, du har lyst til, eller tag udfordringen op og tilmeld dig hele forløbet med det samme.
For tilmelding: Skriv navn og hvilke temaer, du vil deltage i til mpob@vardebib.dk