Portræt Karin Palshøj

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
25 kr.
Bibliotek
Sted
Hjemme hos dig selv
Målgruppe
For voksne
Arrangementer for voksne

AFLYST: Hjemmestreaming: Kongehuset – På arbejde for Danmark

20.01.22
Foredrag om bogen 'Kongehuset – På arbejde for Danmark' af Gitte Redder & Karin Palshøj.

Et enestående indblik i den kongelige families mange rejser og statsbesøg, hvor dronningen og kronprinsparret bidrager til at sætte danske værdier som demokrati, frihed og bæredygtighed på verdenskortet. Samtidig fletter forfatterne et halvt århundredes verdenshistorie sammen med dronningens 50 år på den danske trone.

Med kongehusets tilladelse bringer bogen en række unikke illustrationer fra rejserne. Blandt andet den unge tronfølger Margrethes tegninger fra den store rejse til Asien i 1963 og programmer fra statsbesøg til blandt andet Sverige, Australien og Japan.

Dronningen har mødt statsledere som Indira Gandhi, Nelson Mandela, Angela Merkel og Barack Obama, sovet i formand Maos seng i Beijing og fået skældud af Sovjetunionens præsident Podgornij. Hun har haft Fidel Castro som bordherre og været i audiens hos pave Benedikt 16. i Vatikanet.

I bogen deler tre præsidenter fra henholdsvis Polen, Island og Frankrig, ni danske udenrigsministre, ambassadører, kulturpersoner og topchefer fra Danfoss, Grundfos, Ørsted, Novo Nordisk og andrestore danske virksomheder deres personlige betragtninger og anekdoter fra rejser med Dronning Margrethe, Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary.

Dette arrangement hjemmestreames
Vi filmer arrangementet, så du kan se det direkte hjemmefra. Dagen før arrangementet sender vi en e-mail med en vejledning i, hvordan du deltager. Vi guider dig trygt igennem forløbet.

Billetsalget lukker onsdag den 19. januar kl. 12.00.

Tags