Anne Kirketerp står i en døråbning

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
50 kr.
Bibliotek
Sted
Salonen
Målgruppe
For voksne
Arrangementer for voksne

Craft-psykologi – foredrag v. Anne Kirketerp

29.09.22
Foredrag om sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk.

Det har fået en renæssance at lave "craft", altså lave noget skabende med hænderne. Uanset om det er strik, broderi, surdej eller syning, så har rigtig mange opdaget, hvor dejligt det er at være helt fordybet og opleve den tilstand af "meningsfuld selvforglemmelse", når projektet bare overtager alle tanker.

Vi ved, at vi får det godt af at arbejde med vores passion og hobby. Vi glemmer alt andet for et stykke tid, når vi helliger os arbejdet med craft. Men hvorfor er det sådan? Hvad er psykologien bag?

Hør om 6 års forskning i alle de sundhedsfremmende fordele, det har at lave craft. Og hør det videnskabelige argument for, hvorfor det er vigtigt at have 10 projekter i gang samtidig!

Anne Kirketerp viser med sin forskning i craft-psykologi, at arbejdet med hænderne giver børn, unge og voksne trivsel og evnen til at løse problemer, tænke kreativt og samarbejde. Effekterne af at arbejde med craft er blandt andet øget trivsel, positive emotioner, flow, ro og kontrol over opmærksomheden, mening, øget overblik/kompleks problemløsning og øget intelligens.

Oplægsholder: Anne Kirketerp er håndarbejdslærer, psykolog, ph.d., ophavskvinde til området craftpsykologi og aktuel med en ny bog om emnet. Tag gerne et enkelt håndarbejde i hånden, mens du lytter.

Husk at bestille billet

Til alle vores arrangementer er der begrænsede pladser. Derfor er det vigtigt, at du bestiller billet. Så er du sikker på at få en plads og går ikke forgæves.