Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:05
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Salonen
Målgruppe
For voksne
Arrangementer for voksne

Livestreaming: Operabiograf + samtale mellem Alan Gilbert og Nikolaj Koppel

24.08.19
Livestreaming-arrangement direkte fra Den Sorte Diamant

Dronningesalen i Den Sorte Diamant omdannes til luksuriøs operabiograf, når Brittens monumentale opera 'Noye's Fludde' med 250 medvirkende fra Berwaldhallen i Stockholm live-transmitteres. Inden da går stjernedirigenten Alan Gilbert på scenen i Diamanten i samtale med Nikolaj Koppel.

De to musikere vil tale om kunsten at fortolke og åbne op for klassikerne. Koppel og Gilbert vil også tale om Östersjöfestival og festivalens fokus på bæredygtighed og miljøbevidsthed. Kan musik og kultur skabe opmærksomhed omkring vor tids mest presserende emner?

En anderledes koncertoplevelse
Efter samtalen følger en direkte Live-transmission fra Sveriges Radios Koncertsal, Berwaldhallen, hvor Benjamin Brittens opera Noye's Fludde, med 250 medvirkende musikere opføres.

Publikum vil få en unik mulighed for at komme helt tæt på symfoniorkestrets musikere og performere i den filmede produktion, der tilbyder en anderledes dramatisk koncertoplevelse.
 

Program:

Dato: lørdag d. 24. august

16:00 – 16:45: Nikolaj Koppel i samtale med Alan Gilbert

16:45-17:00: Pause

17:00-18:05: Live-Transmission af Noyes Fludde fra Berwaldhallen

Tags