Jan Grarup med kamera og klap for øjet

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
0 kr.
Lokalitet
Varde Gymnasium
Frisvadvej 72
6800 Varde
Sted
Varde Gymnasium
Arrangører
Målgruppe
For voksne
Arrangementer for voksne

UDSOLGT: En rejse ind i klimakatastrofen v/fotograf Jan Grarup

25.01.23
Den kendte fotograf Jan Grarup fortæller om verdens største klimakatastrofer.

Vi nærmer os det tidspunkt i verdenshistorien, hvor vi ikke længere aner, hvad der kommer til at ske. 

For nylig kunne man læse, hvordan økosystemet på Sydgrønland nu har nået et såkaldt tipping-point, hvor CO2-udledningen har medført, at isen i sommerhalvåret helt er forsvundet. Der har vi aldrig været før, og ingen – heller ikke videnskaben – aner, hvad konsekvenserne for havene og resten af kloden bliver.

Onsdag den 25. januar kommer den berømte fotograf og dokumentarist Jan Grarup forbi Varde. Med sig har han et hav af stærke fotos – aftryk fra steder, hvor klimaets forandringer har skabt uoprettelige katastrofer med store flygtningestrømme og menneskelige tragedier til følge. Selvom klimaforandringerne herhjemme indtil videre kun har haft overfladiske konsekvenser, er der ingen tvivl om, at de får vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke vi alle gør en ekstra indsats.  

Jan Grarup kommer til Varde med sine stærke fotografier og beretninger fra blandt andet oversvømmelser i Afrika og tørke på Madagaskar. I Sudan er klimaændringerne skyld i voldsomme oversvømmelser, og mere end 600.000 mennesker lever i mudder på små øer og tuer. Børnene svømmer i skole. Sydsudan står under vand. Klimaændringer har udløst voldsom regn, der får Nilen til at gå over alle bredder. Alle veje er vasket væk, og mudderet gør det umuligt for fly at lande. Hør Jan Grarups øjenvidneberetning, se hans gribende billeder, og hør hans refleksioner over sammenhængen mellem klima, krigen i Ukraine og de flygtningestrømme, der opstår som resultat af både klimaforandringer og krige. Jan Grarups store berømmelse skyldes hans hudløse måde at vise nogle af de værste sider af verden. Samtidig har han også evnen til skabe fortællinger, der indeholder glimt af håb og nogle af de mest formidable menneskelige egenskaber som overlevelse, omsorg og kærlighed.

Husk at bestille billet

Til alle vores arrangementer er der begrænsede pladser. Derfor er det vigtigt, at du bestiller billet. Så er du sikker på at få en plads og går ikke forgæves. 

Tags