UDSOLGT: Fra sengetøj til tøj - Syworkshop og foredrag med ATTER - Wear your linen
Har du lyst til at udfordre dine kreative evner? Og få gode tips og tricks til måder at få en mere bæredygtig garderobe – endda ved at lave den selv?
Stine, som står bag Atter, besøger biblioteket, og her får du mulighed for at få hjælp og inspiration til at sy dit eget tøj.
Køber du billet til dette arrangement får du adgang til både workshoppen og foredraget. En sandwich til aftensmad er inkluderet i prisen.
Arrangementet er opdelt i en sy-workshop og et foredrag.
Du har mulighed for at gøre det til en hyggelig eftermiddag og aften på biblioteket ved at deltage i workshoppen, få en sandwich til aftensmad og forsætte til foredraget herefter.
Om Workshoppen (Kl. 15.30-19.30)
Stine syr tøj ud af sine egne simple symønstre, så alle kan være med. Er du en nybegynder ved symaskinen, er du altså stadig velkommen!
På workshoppen lærer du at sy tøj ud fra et af Stines symønstre, som alle giver en bred vifte af muligheder.
Tilgangen er åben, kreativ og enkel.
Billet til workshop inkluderer et gratis symønster fra Atter, en sandwich til aftensmad + plads til foredraget med Stine efter workshoppen.
Alle deltager skal selv medbringe en symaskine, tråd, saks, opsprætter, nåle og et stykke godt fast stof – f.eks. en dug eller sengetøj.
Om foredraget (Kl. 20-21.00)
Kom og hør om Stines beslutning om at starte ATTER, for ikke længere at støtte tøjindustrien. En beslutning som medførte nye syfærdigheder, ændrede vaner og et uventet liv som selvstændig. Få historien om ATTER og den grønne vision, den bygger på. Stine deler sine tanker om tøjindustrien og modebranchen og fortæller, hvordan hun fandt glæde i at gribe syning og kreativitet anderledes an.
Her vil blive delt både fif, gode råd og egne erfaringer om alt fra iværksætteri, modetrends, zig-zag og sengetøjskvaliteter.