De lever endnu

I efteråret 2021 dykker vi ned i Vardes lokale folkesagn og myter. Fortællingerne skal bruges som drivkraft for læselyst og forundringsskabelse hos skoleeleverne.

En halvdød skov i tåge

 

Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde

Så godt som alle landsbyer og lokaliteter gemmer på historier, magiske fortællinger, hvor virkelighed og fantasi smelter sammen. Oftest er det meste løgn og latin, men alligevel pirrer de ’sandfærdige’ beretninger vores nysgerrighed og videbegær.

Mange hører fortællingerne gennem de ældre generationer, og jo oftere vi hører dem, des mere begynder vi at huske dem. Nogle af os giver dem videre til de næste generationer. Andre reflekterer - hvor stammer fortællingerne fra? Har de grobund i virkeligheden? Også lige der hvor jeg bor?    

Kend din lokalhistorie

Håbet er at skabe større motivation for at læse og et større engagement og interesse for lokalhistorien.

Projektet er et samarbejdet mellem Agerbæk Skole, Blåbjergskolen, Varde Bibliotek og forfatter Mikkel Nordin Frost.