FAQ - Ofte stillede spørgsmål

På grund af smittefare (Corona - COVID-19) er bibliotekerne i Varde Kommune lukket fra i dag den 12/3 og indtil videre. Her kan du få svar på de vigtigste spørgsmål i forbindelse med lukningen af biblioteket.

Kan jeg bestille materialer via hjemmesiden?
Ja, men bestillingerne bliver først fremfundet efter bibliotekerne åbner igen.
Du kan nu bestille vores læseposer her. Læseposerne er et helt ekstraordinært tilbud, som vi kun tilbyder i lukkeperioden .

Kan jeg aflevere materialer på bibliotekerne?
Nej, vi åbner for aflevering når bibliotekerne åbner igen.

Kan jeg afhente reserverede materialer på bibliotekerne?
Nej, men vi lader reserveringer til afhentning stå en uge efter åbning.

Kan jeg aflevere mine materialer i postkassen på biblioteket?
Nej, postkasserne er ikke til materialer, og der vil ej heller være personale tilstede til at tømme dem.

Får jeg bøder for at aflevere for sent?
Nej, alle bøder og gebyrer suspenderes i lukkeperioden.

Er der åbent for selvbetjening på bibliotekerne?
Nej, men det åbner igen når bibliotekerne genåbner.

Kører biblioteksbussen i lukkeperioden?
Nej, den holder stille, men kører igen så snart vi åbner bibliotekerne.

Kan jeg skrive til biblioteket i lukkeperioden?
Ja, vi svarer på mails sendt til biblioteket@vardebib.dk

Kan jeg ringe til biblioteket i lukkeperioden?
Ja, biblioteket har oprettet en biblioteksvagt. Læs mere her

Kan jeg bruge bibliotekets digitale tilbud i lukkeperioden?
Ja, find alle vore tilbud på E-biblioteket. Du kan se, hvor mange e-bøger, lydbøger og film, du må låne, når du logger ind og låner via eReolen og Filmstriben.

Jeg skriver opgave, men kan ikke få materialer. Hvad gør jeg?
Nej, desværre kan du ikke få fat i fysiske materialer i lukkeperioen, men vi har samlet en række gode sider her. Det drejer sig både om frit tilgængelige hjemmesider og baser Varde Bibliotek stiller til rådighed.

Hvorfor kan jeg ikke bestille via appen eller bibliotek.dk?
Det er blevet besluttet på nationalt niveau at lukke for bestillinger via app og bibliotek.dk. Du kan dog stadig bestille via www.vardebib.dk, men bestillingerne bliver først fremfundet efter bibliotekerne åbner igen.

Jeg har købt billet til et nu aflyst arrangement, hvordan får jeg pengene tilbage?
Når et arrangement bliver aflyst tilbagefører vi det betalte til dit kreditkort. Hvis du har købt billet kontant på biblioteket, henvender du dig efter lukkeperioden og får pengene tilbage. Medbring ID.

Jeg har stået i kø længe til en bestemt bog, mister jeg min plads i køen?
Nej, du mister ikke din plads i køen.

Hvornår får jeg skiftet dagplejekasse/børnehavebibliotek?
Alle dagplejere og børnehaver har fået en liste over de datoer, de får skiftet i 2020. Biblioteket skifter ikke, mens vi er hjemsendte, men vi følger kalenderen igen, så snart vi kommer i gang igen. Kasserne skal beholdes indtil biblioteket åbner igen.