Hvis ikke Google, hvad så? (Udskolingen 8.-10. klasse)

Har du også prøvet at få en milliard hits, når du googler, og blindt håbet på, at Google vidste, hvad du søgte? Men hvor skulle du ellers finde din information? Hvis ikke Google, hvor så?

Med en kildekritisk vinkel  bliver eleverne gjort klar til at skrive opgave og projektopgave. De lærer at finde bøger på biblioteket og at bruge andre indgange til information end Google og Wikipedia.

Kurset kommer rundt om de vigtigste faglige databaser for faglitteratur og giver redskaber til kildekritik.

Det er en fordel at booke kurset, så eleverne på dagen ved, hvad deres opgave skal handle om. 

LÆRINGSMÅL
OSO – Obligatorisk Selvvalgt Opgave samt den Fælles Naturfagsprøve m.m.
Dansk: Læsning. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning
Historie: Kildearbejde, kildeanalyse

​Praktisk info
Tilmelding til Jesper Just Nielsen på jeni@vardebib.dk senest 14 dage før.
Sted: På skolen eller på Varde Bibliotek
Varighed: 1–1½ time