Der er et væld af muligheder med ActiveFloor. Sjov, leg og læring for hele familien

ActiveFloor

10.12.20
Leg, læring og bevægelse i børnebiblioteket.

Kom og prøv det nye ActiveFloor i Børnebiblioteket i Varde. Det er et nyt og spændende aktivitetsgulv med forskellige spil til alle aldersgrupper. Spillet betjenes med fødderne og man skal ikke røre ved noget. Det indeholder ovenikøbet en imponerende samling af julespil - så Børnebiblioteket indbyder hermed til støvledans!

Med ActiveFloor kan I lege, quizze, være aktive, lægge puslespil, lære om farver og former, bevæge jer eller udfordre hinanden kognitivt. Måske er I friske på en fodboldkamp eller et vendespil med dyr?

Spillet er frit tilgængeligt i den bemandede åbningstid.

I kan også booke det til leg og spas som familie eller gruppe på max 7. Skriv til boern@vardebib.dk eller ring på tlf. 75221088.