Stillbillede fra en film Børnebiffen

Børnebiffen - film for de mindste

02.12.21
Filmstriben har fået en lille efternøler. Børnebiffen er nøje udvalgte kvalitetsfilm for de mindste, udviklet i et samarbejde mellem Filminstituttet og DBC DIGITAL.

Stort udvalg og let at bruge

Børnebiffen.dk rummer næsten 400 titler. Ligesom på Filmstriben har du adgang med dit bibliotekslogin. Der er ingen begrænsninger på, hvor mange film du kan se på Børnebiffen.dk.

Portalen Børnebiffen.dk er fyldt med flotte og stemningsfulde billeder fra de mange spændende film og er enkel og inspirerende for børnene at klikke rundt på – alene eller sammen med en voksen.

Kvaliteten er i højsædet

Alle filmene er valgt ud fra et princip om, at de skal være i øjenhøjde med børnene og passe til deres alder. Filmene må også gerne give det velkendte et twist og vække til eftertanke. Også hos resten af familien.

Filmene er af høj kunstnerisk kvalitet fra Danmark og mange andre lande, som fx Tyskland, Sverige, Slovakiet, Frankrig, Spanien, Australien og Sydkorea. Filmene er nøje udvalgt over en årrække af Det Danske Filminstitut og rummer en række forskellige stilarter, udtryk og fortællinger. Ligesom der er lagt vægt på, at den kulturelle mangfoldighed er i centrum.

Børnebiffen.dk er udviklet i et samarbejde mellem Filminstituttet og DBC DIGITAL og vil løbende få tilført nye kortfilm.

Du finder Børnebiffen ved at trykke her.

Tags