Billede af teenagepige der ligger og lytter til en lydbog.

10 lækre lydbøger på engelsk til dine teens - og dig selv

21.03.20
Lydbøger er ikke bare lydbøger. En god dramatisering af enten en enkelt eller flere oplæsere kan gøre en allerede god bog til en helt fantastisk oplevelse.

Vi har været i udlandet - naturligvis kun digitalt - og fundet 10 engelske lydbøger til jer som tilføjer noget ekstra til læseoplevelsen. Og skulle man tænke at det jo er snyd at lytte fremfor at læse så kan vi med glæde rapportere at det er det bestemt ikke. Forskning viser nemlig at lytning af en bog aktiverer de samme centre i hjernen som læsning - og dét er gode nyheder, blandt andet for ordblinde mennesker, travle forældre eller simpelthen alle dem der ikke lige får læst en bog. Som en bonus er det også en god måde at træne sit engelske - og det tæller da næsten som lektier i hjemmeskolen.

Så hent en lydbog, put den i ørerne og hop direkte ind i et vildt, sjovt, spændende, rørende eller eftertænksomt eventyr mens du går en tur i skoven, kigger ud på de tomme gader eller får gjort den ovn ren, der har tigget om det de sidste 6 måneder.

Du kan læse artiklen om hjernen og lydbøger fra DR lige her på linket.

Alle bøgerne er lyttet og godkendt af børnebibliotekarerne, men to skal særligt fremhæves:

Sadie som er den sørgeligste og mest uhyggeligt ubehagelige krimi i podcast-format og Illuminae som vores ene børnebibliotekar udtaler: er det vildeste og bedste hun nogensinde har hørt. Start med dem især hvis du er ny i lydbogsregi. De vil få dig hooked med det samme.

Materialer