Billedet forestiller et fotografi af en mand, der spiller Dracula. Over billedet er der en hvid silhuet af Sherlock Holmes.

5 figurer, der var lige så virkelige som Sherlock Holmes

21.03.22
Gennem tiden har mange troet, Sherlock Holmes var virkelig - men han er ikke den eneste, der har nydt den ære.

Noget af det, der gjorde Sherlock Holmes til noget særligt (tror jeg), var det faktum, at han havde en adresse. Han var fysisk til stede i London, lokaliserbar, og hvis man ville, kunne man besøge adressen eller skrive til den. Dog ikke i praksis, for da Doyle skrev sine historier, var gadenumrene på Baker Street ikke nået til 221 B, men sidenhen blev brevene til den berømte detektiv faktisk besvaret (det kan du læse mere om her).

Det gjorde Holmes mere virkelig for læserne end andre romanfigurer, og der var mange, som troede, at han eksisterede, og at Watsons historier om hans eventyr snarere var reportager. Den dag i dag morer Sherlock Holmes-aficionadoer sig med at betragte dem som sandheden og kæmpe for at forklare de selvmodsigelser, der findes historierne imellem.

Men Sherlock er nu ikke alene om at kunne sige, med en Mark Twain-forvridning: "Rygterne om min eksistens er overdrevne." Jeg er dykket ned i litteraturhistorien og har fundet fem andre fiktive figurer, som har skuffet eller glædet verden ved at være netop det: fiktive.

1. Marsboerne

De kom fra Mars i H. G. Wells' roman "Klodernes kamp" og rejste hele vejen til Jorden for at udrydde menneskeheden. Romanen populariserede ideen om invasion fra rummet og kan stadig læses med fornøjelse den dag i dag. Men den ramte dog særligt, da den blev omdannet til hørespil.

Det var i 1938, og det var Orson Welles, der stod bag. Og historien blev fortalt som en normal radio-aften, hvor programmerne blev afbrudt af nyheder om marsboernes invasion. Først anden halvdel blev et mere normalt hørespil. Desværre var lytterne ikke vant til den slags eksperimenter, og der udbrød flere steder panik, fordi folk troede på, at udenjordiske væsener var landet.

Helt så skræmmende er "Klodernes kamp" ikke i dag, dertil er vi nok blevet for vante til forskellige typer af medier - og fake news.

2. Hamlet

Det er godt for nationalfølelsen at have en dansk prins, der spiller hovedrollen i et skuespil af Shakespeare. Det er naturligvis Hamlet, vi taler om, men desværre findes han ikke i virkeligheden - ligesom spøgelset af hans far, kunne man fristes til at sige.

Figuren Hamlet er inspireret af Amleth fra Saxos Danmarkskrønike - som igen sandsynligvis er hentet fra en islandsk legende. Så kraniemonologer og melodrama er nok hovedsageligt Shakespeares påfund og ikke en del af dansk, royal historie. Til gengæld kan man læse Maggie O'Farrells roman "Hamnet" for at få en ide om, hvor ideen til Hamlet opstod.

3. Wilhelm Tell

Måske skal man være over en vis alder for at huske Wilhelm Tell, men i mine unge dage var han i al fald indbegrebet af cool, en historisk actionhelt, som måtte skyde et æble af sin søns hoved for at redde hans liv.

Men desværre - med alderen følger viden, som man nogle gange gerne ville have været foruden, og den schweiziske helt Tell er desværre blot en sagnhelt. Heldigvis har Schweiz stadig Toblerone.

4. Robin Hood

For at være ærlig var Tell nok altid en fattigmandsudgave af briternes sagnhelt, Robin Hood. Ligesom Sherlock Holmes havde Hood en adresse, Sherwood-skoven, omend uden gadenummer, hvorfra han tog fra de rige for at give til de fattige.

Faktisk findes der historiske henvisninger til forskellige personer med navnet Robin Hood, men det kunne lige så godt være et dæknavn - og for at være ærlig, så er en stor del af charmen ved ham nok også han "band of merry men". Så selv om der kan findes et sandkorn af sandhed i Hood-figuren, må vi nok tage det som et tilfælde, hvor legenden har druknet historien. Og de grønne strømpebukser har nok aldrig været sande.

5. Dracula

Bram Stokers "Dracula" var ikke den første vampyrroman, men den var klart gennembruddet for de udøde blodsugere. Og én ting var, at folk kunne tro på, at vampyrer eksisterede, men Dracula selv havde en tilstedeværelse, der gjorde ham troværdig.

Der kan man nok skyde skylden på forfatteren, for Stoker trak på historiske kilder, mere specifikt Vlad III, også kendt som Spidderen. Denne rumænske fyrste var selv så grusom, at det ikke er svært at tænke på ham som umenneskelig ondskab, og den forbindelse til den virkelige verden har været med til at holde Dracula levende (undskyld ordspillet) i de 125 år, siden Stoker udgav sin roman. Og selv om Vlad for længst er død og borte, er der stadig masser af blod og liv at finde i romanfiguren Dracula.

 

LÆS MERE

War of the Worlds radioshowet - https://orsonwelles.indiana.edu/items/show/1972
Hjemmesiden War of the Worlds (på Archive.org) - https://web.archive.org/web/20061231123037/http://www.war-ofthe-worlds.co.uk/
Wikipedia om Hamlet - https://en.wikipedia.org/wiki/Prince_Hamlet
The Legend of William Tell - http://history-switzerland.geschichte-schweiz.ch/william-tell-switzerland-hero.html
Den historiske baggrund for Robin Hood - https://en.wikipedia.org/wiki/Robin_Hood#Historicity

 

 

Tags
Materialer