
Endnu flere engelske e-bøger
Af Jesper
20.04.22
Du kender allerede eReolen Global og app’en Libby. Nu får du endnu en mulighed for at læse e-bøger på engelsk. Ebook Central Plus giver dig skønlitteratur, men først og fremmest faglitteratur på engelsk inden for en lang række emner.
Ebook Central Plus tilgodeser både studerende, nørder og de almindeligt interesserede i jagten efter viden. Men du finder også strikkeopskrifter, madlavning, biografier og meget meget mere.
Lige nu rummer Ebook Central Plus 27.000 titler, som stilles til rådighed via DDA (Demand-Driven Acquisition). Det vil sige, at titlerne er til rådighed, men at en ønsket titel først aktiveres, når du som bruger ønsker en specifik titel. Den typiske lånetid er 7 til 28 dage.
Husk at søge på engelsk.
Tryk her for at læse mere om Ebook Central Plus, og hvordan du gør.
Tags