Litterær spionage - agenter og spioner i romanform

19.10.21
Den 25. James Bond film havde dansk premiere den 28. september 2021. I den anledning tager vi et kig på spionerne i litterær form. Napoleon skyldte dem en stor del af sin militære succes, tyskerne uddannede dem systematisk og da Karthago tabte magten til romerne, var det fordi spioner havde givet Rom afgørende fordele. Dette verdenshistoriens næstældste erhverv er uløseligt forbundet med drama - også litterært.

Klassiske spionromaner
Rudyard Kipling skrev allerede i 1901 føljetonromanen "Kim" på baggrund af "The Great Game“. En konflikt mellem Rusland og England i århundredets begyndelse omkring Afghanistan.  Romanen er især berømt for farverige og nuancerede beskrivelser af Indien også for historien om Kims meritter som agent for kolonimagten England. En dannelsesroman men især et forsvar for britisk imperialisme. 

Gådefuld sejllands
Litteraturhistoriens første rigtige spionroman er Robert Erskine Childers “Gådefuld sejlads” fra 1903. I den opdager to lystsejlere tilfældigt hemmelige tyske forberedelser til en invasion af England. Childers fandt inspirationen fra sit eget liv, som bl.a. indebar våbensmugling til Irland. Farefulde missioner, hvis slutresultat bliver kendetegnende for mange fremtidige spioners skæbne: Childers arresteres og henrettes i 1922. Romanen, en af Churchills yndlings, er kendetegnet ved meget detaljerede autentiske beskrivelser og bliver på dette område genredefinerende. 

"Gådefuld Sejlads" rummer mange af de klassiske ingredienser - storpolitik og dobbeltspil og inspirerer bl.a. klassikeren “De 39 trin” af John Buchan.
"De 39 trin"s plot er også en truende germansk invasion af et uforberedt England. Romanen er udgivet i 1915 og tydeligt inspireret af 1. verdenskrig. Den bliver litterært betydende, fordi den lancerer de klassiske ingredienser: biljagt, forklædning og kamp mod uret for at redde fædrelandet. Siden blev den filmatiseret af Hitchcock og har i år også været opsat som teater.


Robert Erskine Childers i uniform

My name is Bond...
Litteraturhistoriens superspion er naturligvis James Bond. Kendt af de fleste - fra filmene -  men læs romanerne! De er overraskende velskrevne. “Agent 007 jages” er inspireret af en virkelig episode fra 1950, hvor en amerikansk attaché myrdes af en russisk agent om bord på Orient-ekspressen. Realismen er begrænset, men romanen underholdende. Bonds forfatter - Ian Flemming - havde en fortid i marinens efterretningstjeneste og for et par år siden blev det afsløret at Graham Greene og Somerset Maugham også var på MI6’s lønningsliste. Levet liv spejlet i romaner. 

Maugham skrev “Ashenden - den hemmelige agent” tilbage i 1928 og den bygger på hans egne erfaringer som efterretningsagent. Maughams opgave var bl.a. at holde Rusland inde i 1. verdenskrig. Det mislykkedes som bekendt, men romanen er en ærkebritisk klassiker og siges at have inspireret Flemming til James Bond.

2. verdenskrig
2. verdenskrig danner også baggrund for mange spionromaner. Den bedste er "Han kom fra luften" af. Romanen foregår i et besat Frankrig, hvor en britisk agent går undercover som indfødt franskmand. Romanen blev af MI6 anset for at være så realistisk, at den blev obligatorisk læsning for allierede agenter. Helen Macinnes skrev mere end 20 spion romaner, og det siges at inspirationen kom fra ægtemandens job i MI6.  


Graham Greene
Da Graham Greene skrev"Vor mand i Havanna" i 1958 var han allerede en etableret forfatter med en fortid som agent i netop MI6. Han havde endda stået i lære hos den legendariske Kim Philby, som senere viste sig at være en meget succesfuld sovjetisk dobbeltagent. Greenes romaner kan varmt anbefales og hans erindringer er også spændende og underholdende. Philbys histore er bl.a. beskrevet i romanen “Unge Philby”

Spionen der kom ind fra kulden
Obligatorisk på en liste over klassisk spionlitteratur er også John le Carré’s “Spionen der kom ind fra kulden” fra 1963. Den var nyskabende, fordi spionerne indtil da var elegante mænd som kæmpede for demokratiet med åbne kort. Le Carré tilfører genren en dyster og bedragerisk intrige, hvor hovedpersonen  har moralske skrupler, skifter side og grænsen mellem fantasi og virkelighed er udvisket. Romanen kritiserer også MI6 for at udnytte borgerne og både spændingshistorien og skildringen af de menneskelige omkostninger er centrale i fortællingen. Det er også med denne roman, at de ideologiske modsætninger mellem øst og vest for alvor trækkes skarpt op. 

Den moderne spionroman
Den kolde krig var af indlysende årsager spionromanens storhedstid og Robert Ludlums serie med Bourne fortsætter traditionen fra aktionsfyldte James Bond. Bourne figuren er speciel, fordi han vha. et belejligt hukommelsestab fødes ind i romanen uden fortid. Her er mere fokus på aktion end politiske intriger. 

Det er karakteristisk for spionromanerne at de afspejler den tid de er skrevet i. Fjendebillederne varierer afhængig af det politiske klima. Childers grumme tyskere bliver under den kolde krig afløst af sovjetagenter og i dag er fokus på truslen fra terrorister og hvor Greenes agenter kunne klare sig med et falskt overskæg, så kræver moderne spioner bl.a. en skudsikker digital identitet. 

Genren lever i bedste velgående. Læs f.eks. “Den sjette forræder” af Charles Cumming som bl.a. referer til den spionring Philby var en del af. 
Klassisk eller moderne - find din foretrukne spionroman på biblioteket. 

Materialer