Romantiske bøger på engelsk

21.12.21
Brug for et åndehul fra en grå hverdag? Fyld et krus med din foretrukne varme drik, find det bedste hjørne i sofaen og dyk ned i en bog med fantastiske rober og storslåede baller – eller i hvert fald en verden med andre problemer end sure sokker og madplaner.

Et venskab sættes på den ultimative prøve i Between Friends

Dallas og Valerie har, trods indbyrdes forskelle, været bedste veninder siden barndommen. En ny, spændende mand - med et par skeletter i skabet - dukker op i den by hvor de begge har levet hele deres liv. Gamle spændinger og hemmeligheder dukker op til overfladen i Between Friends, da de to kappes om en mand, som kun én af dem kan få.

Lån Between Friends af Sandra Kitt på eReolenGlobal

Love’s Charade - drama under den franske revolution

Under sit virke som engelsk spion i et revolutionshærget Frankrig, har en engelsk adelsmand samlet et gadebarn op. Befriet for laser og skidt bliver hittebarnet forvandlet til en tiltrækkende ung dame, om end stædig og egenrådig. Kan hun forvandles til en giftefærdig skønhed under jarlens vejledning, eller har tiden som gadebarn trukket for stærke spor? I Love’s Charade lader Jane Feather maskerne falde en for en.

Lån Love’s Charade af Jane Feather på eReolenGlobal

The most eligible Lord in London - ungkarlen med et blakket ry

Lord Fredrick er vidt berygtet på Londons bal-scene – og debutanten Adeline har svoret ikke at lade sig påvirke af hans charme. Da hun tiilfældigt overhører en anden version af skandalen, må hun overveje om han fortjener en chance til.
I The most eligible Lord in London præsenterer Ella Quinn et stort persongalleri, som kan forventes at blive genset i de to efterfølgende bøger i ”Lords of London” serien.

Lån The Most Eligible Lord in London af Ella Quinn på eReolenGlobal

Duke Dynasty - en familie med forviklinger

Da Fletcher Pryde, 5. hertug af Greycourt, vender hjem til sin stedfars begravelse, møder han Beatrice, en fjern kusine, som hans moder har udpeget til at styre begivenhedernes gang – og til at holde styr på hendes 3 afdøde ægtemænds børn. Som førstearving er Fletcher ikke i humør til at tage imod ordrer fra nogen som helst. Viktoriansk herregårdsdrama, første bog i serien ”Duke Dynasty” af Sabrina Jeffries.

Lån Project Duchess af Sabraina Jeffries på eReolenGlobal

En bog om bøger – bibliotekarens favorit?

The Book that matters most – En skilsmisse efter 25 års ægteskab har slået Ava ud af kurs. For at hjælpe hende på benene, lokker hendes veninde Cate hende ind i en læsekreds, hvor sæsonens tema er ”bogen der har ændret dit liv”. De faste medlemmer af klubben vælger sikre klassikere, mens Ava vælger en bog hun husker fra sin ungdom. Imens gennemgår Avas voksne datter sin egen livskrise under et studieophold i Paris.

Lån The Book That Matters Most af Ann Hood på eReolenGlobal

Materialer