Billede af en mand med en mikrofon.

Stand-up på Filmstriben

25.03.20
Har du brug for at få gang i lattermusklerne, så smid dig i sofaen og vælg den komiker, der skal stå for underholdningen.

Se det samlede udbud på Filmstriben. Her under kan du se et udvalg.

Talle alene i verden
Simon Talbot er en af Danmarks morsomste mænd. I dette stand-up er han lige blevet single, så det giver anledning til selvironiske betragtninger om livet med exkæresten. Og så er der jo også Simons far, der er irsk og en drukkenbolt .. og moderen, der er Jehovas Vidne og maniodepressiv.

Hartmann X
Endnu en af Danmarks sjoveste mænd er at finde på Filmstriben: Thomas Hartmann. Her får vi en live optagelse fra 2003, hvor intet er helligt ... bare det er sjovt nok.

Spas
Mick Øgendahl laver et forrygende show, hvor jokes og anekdoter er hentet fra hverdagen og opvæksten på Lolland-Falster. 

Omskåret
Omar Marzouk fokuserer på forholdet mellem mænd og kvinder, der startede som en meget simpel ting: Mand slog kvinde i hovedet med kølle og havde sex. Meget har ændret sig siden dengang.

Uforbederlig?
Uffe Holm har masser af svar på hverdagens små spørgsmål og er ikke bleg for at gå "under bæltestedet".