Velkommen til bibliotekets nye hjemmeside

Vi har bag kulisserne arbejdet på en ny hjemmeside for biblioteket, og nu er den her. Vi har øget fokusset på brugervenlighed, og siden skulle samtidig gerne virke genkendelig. Vi håber, du tager godt imod den.

Det skal være nemmere
Med den nye hjemmeside ønsker vi at inspirere dig og gøre det nemmere for dig at finde det, du søger. Fra undersøgelser ved vi, at de fire ting, du bruger mest, er at søge, bestille og forny materialer, at se din lånerstatus, blive inspireret til nye lån og at finde praktiske informationer, fx åbningstider mv. Disse ting har vi lagt vægt på i arbejdet med den nye hjemmeside.

Stadig vardebib.dk
Den nye hjemmeside vil få samme adresse som den nuværende: www.vardebib.dk og vil i det hele taget fremstå genkendelig. Vi vil med nye tiltag gøre det nemmere at finde frem til relevant indhold på siden. Blandt andet har vi lavet en A-Å, som giver et overblik over relevant indhold, og en stor boks i toppen af siden, som vil give dig både information og inspiration.

Nyhedslister
Vil du gerne se, hvad vi køber af nye bøger, musik, film og andet, skal du holde øje med nyhedslisterne på hjemmesiden. De erstatter de nuværende nyhedsbreve, som det ikke er muligt at videreføre.

​Huskelister
​Huskelister fra den tidligere hjemmeside er desværre ikke kommet med over på den nye. Vi har informeret om det på Facebook, hjemmesiden og på biblioteket, og vi håber, du har husket at printe din tidligere huskeliste. 

Hjælp os til at blive bedre
Tag godt imod vores nye hjemmeside og giv os endelig feedback. Vi arbejder løbende på at gøre den bedre. 

Med venlig hilsen
Varde Bibliotek