Arkiv.dk

Arkiv.dk - 500 arkiver

Dyk ned i Danmarks fortid på arkiv.dk

Interesserer du dig for ”de gode gamle dage”, kan www.arkiv.dk være en hjemmeside for dig. Her søger du i materialer, som er spredt ud over flere end 500 danske arkiver. Siden er altså en god genvej til de forskellige samlinger og et fint sted at starte, før du tager på en længere køretur for at besøge et bestemt arkiv.

En del af materialerne er digitaliseret, så du straks kan se dem, men da arkiverne ligger inde med mange materialer, er der også tilfælde, hvor du må henvende dig direkte til et arkiv for at se dem.

Man kan endnu ikke se digitaliserede arkivalier – papirdokumenter med mere – på arkiv.dk, men der er mange billeder. Hvis et materiale ikke er digitaliseret, kan man trykke på et mail-ikon i posten og sende en mail direkte til arkivet for at forhøre sig om det.

Søg for eksempel på et sted eller en person. Se hvordan din by har set ud for mange år siden eller find gamle klassebilleder. Du kan også søge på emner som besættelsen, bus, juleaften eller bryllup og dermed dykke ned i Danmarks fortid.