Danmarks Indsamling - så er det tid til at samle på GODE GERNINGER igen!

02.01.17
Intet barn må sulte er overskriften på Danmarks Indsamling 2017.

Gennem de sidste mange år har børn gjort gode gerninger til fordel for indsamlingen, og 2017 er ingen undtagelse. LEGO-familiens almennyttige fond, Ole Kirks fond, støtter igen i år indsamlingen med 25 kr. pr. god gerning.

Danmarks Indsamling 2017 sætter fokus på de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser, som sult blandt børn fører med sig. Sammen med danskerne sætter DR og de 12 organisationer bag indsamlingen ind mod fejl- og underernæring gennem 12 konkrete projekter i 12 forskellige lande, som vil betyde en enorm indsats der, hvor behovet er størst.

Nyt – armbånd til børn der gør gode gerninger
Alle børn der gør gode gerninger, kan på biblioteket få det super seje Gode gerninger-armbånd i denne 11. omgang Danmarks Indsamling. Der er ét armbånd til hvert barn uanset antallet af gode gerninger. Det betyder dog, at der i år ikke er diplomer. Armbånd går efter ’først til mølle’-princippet.

Godhedsbeviser kan findes her: http://centralbibliotek.dk/sites/default/files/dokumenter/Godhedsbevis2017_0.pdf eller på dit lokale bibliotek.

Sidste frist for aflevering af godhedsbeviser er d. 3. februar 2017 kl. 12.

Hvad er en god gerning?
§ Alle børn uanset alder må gøre gode gerninger

§ Alle børn må gøre alle de gode gerninger de vil

§ Gode gerninger er ALT som gør andre glade – intet er for stort eller småt

For mere information kontakt:
Børnebibliotekar Pernille Gade Nielsen, peni@vardebib.dk