Kvinde sidder i en sofa med en avis foran ansigtet

Fake eller Fakta?

18.08.21
Internettet er proppet med informationer, både sande og falske. Hvordan sorterer du skidt fra kanel og finder troværdige kilder?

Du kan google dig til meget, men ikke altid til det rigtige. Vi giver dig her tre bud på gode steder at søge information, hvad enten du er studerende eller bare almindeligt videbegærlig.

Lex.dk

Det nye site Lex.dk er en fælles indgang til viden fra så vægtige kræfter som Den Store Danske og Trap Danmark plus en lang række specialiserede opslagsværker.

På lex.dk finder du pålidelig, aktuel og tilgængelig information, skrevet af danske fagfolk og forskere, samlet og søgbart på én adresse.

Faktalink

Faktalink er en samling artikler om samfundsrelevante og historiske emner som har bred interesse. Her finder du artikler om alt fra sport, kultur, historie, politik, IT, trends og medier og meget mere. Faktalink rummer ca. 600 artikler og temaer, som løbende opdateres og øges, foruden flere tusinde links og henvisninger.

Digital artikelservice

I bibliotek.dk kan du finde artikler fra tusindvis af tidsskrifter, både videnskabelige, specialudgivelser og artikler fra populære tidsskrifter.

Du modtager en elektronisk kopi af artiklen direkte på mail, ofte inden for et par timer. For at få adgang til Digital artikelservice skal du oprette en profil på bibliotek.dk.

Find flere gode tilbud på Dit digitale bibliotek på www.vardebibl.dk.