Hjemmesidetestere søges

05.09.18
Vil du hjælpe os med at teste brugervenligheden af vores kommende hjemmeside?

I oktober får Varde Bibliotek en ny hjemmeside, og vi har derfor brug for en håndfuld testere af vores kommende hjemmeside. Vi vil undersøge om den nye hjemmeside rent faktisk dækker dine behov. Er den brugervenlig? Kan du finde det du søger? Er det nemt at finde rundt på siden, eller bruger du meget spildtid?

For at lave testen har vi brug for nogle frivillige testpersoner.

I praksis foregår testen på følgende måde:
Du vil side sammen med en ansat fra Biblioteket og kigge på Bibliotekets hjemmeside. Du vil blive bedt om at lede efter nogle bestemte oplysninger på hjemmesiden. Imens du kigger på hjemmesiden, skal du snakke højt, så vi kan høre hvorfor du navigere som du gør, samtidig med at musens bevægelser på skærmen bliver optaget. Video og lydoptagelser vil udelukkende blive brugt internt til analyse af Bibliotekets hjemmeside og vil blive slettet når arbejdet er færdigt.

Det kommer til at foregå i begyndelsen af uge 38 og tager maks. 30 minutter fra start til slut.

Vi byder på kaffe, chokolade og en lille gave.

Testen er udelukkende for at undersøge kvaliteten af vores hjemmeside, det er ikke en test af dig eller dine evner.

Er du interesseret kan du henvende dig og aftale tid hos
Cecilie Breum
Mail: cecb@vardebib.dk
Telefon: 76946914