Smartphone med appen Biblioteket og lånerhistorik åben

Husk dine læste bøger med appen

13.11.20
Med en ny opdatering af appen Biblioteket, kan du nu lave en liste over bøger, du har læst.

En funktion, som længe har været et ønske hos rigtig mange brugere, er nu blevet en mulighed i appen. Du kan lave en liste over, hvilke bøger du har læst.

For at kunne bruge funktionen kræver det, at du har den nyeste version af appen Biblioteket - og at du accepterer de nye vilkår omkring dataopsamling, første gang du åbner den.

Når du har sagt ja til dataopsamling, vil dine lån fremover blive samlet på en liste, kaldet "Lånehistorik".

Du kan også selv tilføje tidligere læste bøger. Det gør du ved at trykke dig ind på en bog i appen, tryk derefter på de 3 prikker i øverste højre hjørne af skærmen, og vælg "Tilføj til lånehistorik"

Den nye opdatering indeholder også såkaldte "Noget der ligner"-anbefalinger. Når du har fundet en titel, vil appen vise lignende titler i en karrusel nedenunder den valgte titel. Anbefalingerne er stadig i ’beta’, og der vil fortsat blive arbejdet på at forbedre kvaliteten af disse anbefalinger. 

God fornøjelse med de nye muligheder.