Lette sommer grillmenuer

Vejrudsigten ser lys og venlig ud og der er positive solskinstimer forude. Menuerne er lette og livet leves udendørs. Så skal der grilles!

Vi har ventet så længe. Næsten sunket til bunds i et langvarigt vintertungsind, i en forgæves spejden efter forår. Bum, så blev det pludselig sommer.

Skiftet fra vinterfrakke til sommersko skete over natten. Humøret skiftede med samme hast. Verden så pludselig lys og venligere ud. Smil i øjne og mund på store og små. Is der nydes. Kolde drikke. Afslappethed. Skuldrene falder på plads. Udeliv på cafeerne og slentreture ved vandet.

Menuplanerne skiftede pludselig - også over natten - fra tunge simreretter til lette sommermenuer
Menuer der snildt kan trylles i det fri, siddende på terrassen i milde vinde, nydende et glas rosé imens der pludres - afslappet og hyggeligt.

Terrassetid er god tid. Børn der leger. Tid til at indsnuse havens dufte imens bøffen steger. Selv på hverdage, er det som om livet går lidt lettere når solen skinner.

Udekøkkenerne bliver støvet af og grillen børstet ren
Vi er så klar igen! Livet leves udendørs. Ingen orker at stå i køkkenet på skønne sommerdage.

Det er grilltid og tid for lækkert grilltilbehør. Vi er allesammen lidt "rustne" efter den lange vinter, og savner du inspiration hjælper biblioteket dig selvfølgelig på vej. Vi har grillbøger på stribe og også bøger om de smukkeste sommersalater.

Svinemørbrad i baconsvøb - min grillfavorit!
En nem grillret du kan trylle helt uden kogebog under armen, er mørbrad i baconsvøb:

  1. Afpuds svinemørbraden. Krydr godt og vikl bacon omkring
  2. Grill ved indirekte varme i 20 minutter ca. og vend undervejs.
  3. Server f.eks. hjemmelavede pommes frites, eller blot flutes, smuk salat og en hvid creme fraiche dressing til.
  4. Voila!

Planlæg menuen fra din liggestol
Orker du ikke at stikke forbi biblioteket og hente bøger, så kig E-reolen og download lækre kogebøger til din Ipad eller tablet. Menuplanerne kan fint udtænkes i og fra hængekøjen.

Bøgerne skal ikke afleveres igen, men sletter sig selv efter brug, alt imens du bliver liggende på liggestolen. Hvor nemt kan det være?

Drøm dig væk til nye skønne retter og hent ny inspiration. Brug dit bibliotek på terrassen - imens du holder fri.

Biblioteket ønsker dig den allerbedste sommersol med lækre grillretter på menuen.

Nedenfor et lille udpluk af bibliotekets trykte bøger. Kig gerne forbi :-)

Oprindeligt skrevet af gh, Randers Bibliotek.

Materialer

Reservér
  • Bog

Skøre grillerier : fra plankelaks til hindbærsnitter - alt kan grilles

Af Lars Hasse (2014)
Læs mere
Emma Martiny: Skønne salater & vidunderligt tilbehør : og sunde desserter
Reservér
  • Bog

Skønne salater & vidunderligt tilbehør : og sunde desserter

Af Emma Martiny (2014)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Den store salatbog

(2015)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Salatbibel : alle de lækreste, fyldige salater året rundt og på højst 20 minutter

Af David Bez (2015)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Webers grillbibel

Af Jamie Purviance (2014)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Det bedste grill - med pladestegning a la plancha

Af Sandra Mahut (2014)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Grillbar

Af Louisa Lorang (2014)
Læs mere
Jamie Purviance: Webers burger : de bedste grillopskrifter
Reservér
  • Bog

Webers burger : de bedste grillopskrifter

Af Jamie Purviance (2014)
Læs mere
Jamie Oliver: Grill : bøf, fisk & grønt
Reservér
  • Bog

Grill : bøf, fisk & grønt

Af Jamie Oliver (2015)
Læs mere