Nr. Nebel Bibliotek

Nye biblioteker undervejs i Nr. Nebel og Agerbæk

Varde kommune efterlyser ønsker fra lokale borgere og foreninger

Byrådet har besluttet, at bibliotekerne i Agerbæk og Nr. Nebel i fremtiden rykker ind på de lokale skoler. Målet er, at skolernes pædagogiske bibliotekscentre smelter sammen med de lokale folkebiblioteker – de såkaldte kombi-biblioteker.

Planlægningen er i gang, og derfor kan man fra mandag den 12. november aflevere sine ønsker til de ny biblioteker i en postkasse. Postkasserne bliver sat op fire forskellige steder:

Nr. Nebel: Blåbjergskolen og Kulturhuset
Agerbæk: Agerbæk skole og Agerbæk Bibliotek

I december indkaldes der til et par dialogmøder med de lokale foreninger, dagplejere og børnehaver i lokalområderne, hvor idéer og ønsker til bibliotekernes borgerrettede ydelser er på dagsorden. Resultaterne fra de to dialogrunder præsenteres for kommunens politikere først i det nye år. 

Spørgsmål eller yderligere oplysninger på mail til biblioteksleder, Peter Holm Lindgaard, petl@vardebib.dk

Materialer