Princh – Betal før du printer

28.01.16
Med vores nye printsystem, Princh, er du fri for at lede efter småpenge, hver gang du skal printe fra bibliotekets printere eller kopimaskiner. Betal med kort eller MobilePay.

Princh er en del af det møntløse bibliotek og skal medvirke til at minimere mængden af fysisk betaling. Samtidigt giver det dig en bedre service i forbindelse med print, også uden for den betjente åbningstid.

Hvad kan Princh?
Princh er en betalingsløsning for print fra bibliotekets pc'er og dine egne mobile enheder: telefon, tablet og bærbar pc.

Print med din iPad
Princh er installeret på alle bibliotekets pc’er. Dit udskriftsjob bliver sendt via Princh til bibliotekets printere eller kopimaskiner fra bibliotekets pc'er eller dine egne mobile enheder. Princh er en mobilprint-løsning, så når du har downloadet Princh-appen til iOS eller Android, kan du printe på bibliotekets printere fra din mobiltelefon, tablet eller bærbare pc. Hent app’en i App Store eller Google Play.

Betaling – med kort eller MobilePay
Nu er du fri for at lede efter kontanter. I stedet skal du betale med enten betalingskort eller MobilePay. Du kan derfor ikke printe uden betaling vha. en af disse betalingsformer.

Betal med kode
Er du en af de få, der ikke har et betalingskort, kan du bruge funktionen: ”Betal med kode”. Personalet har kode, og med den kan vi springe betaling med kort eller MobilePay over. Så kan du betale med kontanter i stedet.