Skolestart

18.05.16
Med en skolestartspose fra biblioteket får forældre og børn den bedste hjælp til at forberede skolestarten!

Behold posen og de små gaver
Så er det igen ved at være tid til Skolestartposerne. I år har vi gjort dem ekstra spændende med hjælp fra Villads fra Valby. I poserne er der ting til penalhuset, et skoleskema og små skoleopgaver, de kan lege med. Vi har også lagt lidt om skolestart til forældre i poserne.

Skolestartsposerne indeholder også ting fra biblioteket, som børnene låner. I hver pose er der bl.a. en cd med musik, en højtlæsningsbog om at gå i skole og en meget let bog, som børnene næsten selv kan læse.

I løbet af foråret har 10 heldige børnehaver i Varde Kommune haft poserne til deres skolegrupper.

Praktiske oplysninger
Vi har begrænsede antal poser, så de uddeles efter ”først-til-mølle”-princippet. Poserne kan hentes fra tirsdag d. 7. juni. Poserne kan hentes på det lokale børnebibliotek.

OBS: det er ikke muligt at bestille en pose FØR d. 7. juni.