Vinterlandskab

Vinterland Quiz

11.11.19
I november, december og januar måned kan du deltage i bibliotekets litteraturquiz og vinde Kim Fabers neglebidende spændende krimi ”Vinterland.”

Krimidebut
Kim Faber er journalist ved Politiken, og mon ikke så godt som alle har set hans medforfatter og kone Janni Pedersen som nyhedsvært eller krimireporter på TV 2. Vinterland er deres krimidebut, og man mærker tydeligt de 2 forfatteres store erfaring som krimireportere. Krimiplottet er både realistisk og fængende.

Degraderet til provinsen
De tidligere københavnske politimakkere Martin Juncker og Signe Kristiansen er desværre blevet adskilt, fordi Martin Juncker har trådt grundigt ved siden af og derfor er blevet degraderet til at gøre tjeneste i den lille sjællandske provinsby Sandsted. 

Mord og dramatiske begivenheder
Men der sker skam også mord i Sandsted, og mordet viser sig hurtigt at trække spegede tråde til ekstreme nynazister. Samtidig sker der dramatiske begivenheder i København, og alt disponibelt mandskab – altså undtagen den degraderede Martin Juncker – indkaldes. Signe Kristiansen savner sin erfarne kollega, men arbejder sammen med de andre politifolk ihærdigt på opklaringen. Et anonymt tip trækker dog pludselig efterforskningen i retning af Sandsted-mordet.

Biblioteket udlodder i alt 2 eksemplarer af ”Vinterland”

Find quizzen her

Tags
Materialer