Litteraturquiz forår

Vita Andersen Forårsquiz

01.04.19
I april og maj måned kan du deltage i bibliotekets forårslitteraturquiz og vinde Vita Andersens hjerteskærende barndomsskildring Indigo.

Tryghedsnarkomaner

Vita Andersen bragede ind på den danske litteraturscene i 1977 med digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner,” som straks gav hende en kæmpe læserskare og som hun indbragte hende Boghandlernes litteraturpris De gyldne Laurbær.

Omsorgssvigt

Vita Andersen havde en ganske forfærdelig barndom præget af omsorgssvigt. Hun blev født i 1944, og voksede delvist op hos sin psykisk ustabile mor i København i 1940erne og 1950erne. Når moren var rigtig syg, boede hun på børnehjem, hos familie, venner og bekendte eller hos plejefamilier.

Tidlige forfatterdrømme

Forfatteren Aage Neutzsky-Wulff er Vitas far, og også hendes mor havde heftige forfatterdrømme, men fik aldrig noget udgivet, og Vita var på nærmeste hold vidne til de omkostninger, det havde for moren. Alligevel vidste Vita trods svære odds tidligt, at hun også selv ville være forfatter.

Prisbelønnet

Siden debut-succesen Tryghedsnarkomaner har hun udgivet digte, noveller, romaner og skuespil, og hun har fået stort set alle de priser, der findes i branchen. Hun skriver ud fra sine egne erfaringer, og ikke overraskende handler hendes romaner ofte om børn og voksnes svigt.

Hjerteskærende barndom

Selv om hun kalder sin hidtil seneste bog ”Indigo” for en roman, er indholdet primært selvbiografisk. Hovedpersonen Vita tager læseren med tilbage til en gruopvækkende og hjerteskærende barndom. ”Når man er barn, bliver man nødt til at leve det liv, man får serveret. Jeg vil gerne af med min barndom, så jeg bliver fri for den. Særligt om natten plager den mig” (citat, side 19)

Nomineret til fornem pris

Hjerte og indvolde vrides rundt, fordi de mange svigt fremstår ekstra grusomme set gennem et håbefuldt og lidt naivt barns øjne. Indigo blev velfortjent nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2018.


Biblioteket udlodder i alt 2 eksemplarer af ”Indigo”

Find quizzen her

Tags
Materialer