Filmnyheder

Filmnyheder december 2016

Årets sidste filmnyheder til en hyggestund med de nærmeste

Fra ét medie til et andet
Det er set før. Bøger bliver til film, tegneserier til tv-serier og til tider kommer der også et konsolspil eller to ud af et populært fænomen. I årevis har Marvelhelte hærget, og denne måned kan Captain America – Civil War slutte sig til den uendelige række af film fra universet. Modsat skiller Warcraft : the beginning sig ud, idet der er tale om et kæmpe spilunivers, der er blevet lavet til en storslået spillefilm. Den har modtaget meget blandede anmeldelser, men man kan ikke komme udenom, at den er virkelig flot.

En spændingskurve, der stiger
John Le Carré og Ewan MacGregor giver tilsammen Our kind of traitor, som har fået ganske gode anmeldelser. Så hvis man er til spionthrillers, skal man ikke holde sig tilbage. Mr. Robot har til gengæld vundet adskillige priser og bliver rost til skyerne af både anmeldere og publikum. Tv-serien er ved at nå sin tredje sæson og skal være blandt de allerbedste i nyere tid. Man følger en it-nørd om dagen og en hacker om natten, der som en anden Robin Hood tager fra de rige og giver til de fattige. I Risen er tempoet et andet, men ligeledes spændingsfuldt. Man følger ateisten Clavius’ forsøg på i år 33 at finde ud af, hvad der er sket med liget af den korsfæstede Yeshua. For alle religionsinteresserede.

Fra virkelighedens til tider barske verden
Inspireret af en sand historie følger man Marguerite, som elsker opera. Især når hun kan få lov til at dele sin stemme med andre i de private stuer. Ingen tør nemlig fortælle hende, at hun synger aldeles rædselsfuldt. Nogle gange går drømme i opfyldelse, og hun får en chance for at optræde for et større publikum på operaens store scene. Men hvad sker der, når man tager livsdrømmen fra et menneske? I Auschwitz : Nazisterne og den endelige løsning er det meget andet end drømme, der bliver frarøvet fangerne. Dokumentar om lejren gennem krigen og de rædsler, man som menneske er i stand til at udsætte et andet for.

Månedens bud på en kærlighedsfilm
Nu er det jo december, så derfor vil jeg slutte af med at anbefale Elsa & Fred. Skuespillet scorer topkarakterer, og det er da også vældig populært i tiden at portrættere ældre, der finder eller genfinder kærligheden. Her følger man enkemanden Fred, som ikke længere føler, at han har noget at leve for og derfor har lagt sig til at dø. Elsa har derimod andre planer for ham.

Herfra ønskes en rigtig glædelig jul til jer alle.
Må I komme godt ind i år 2017!
Louise / Varde Bibliotek

Materialer
Reservér
  • Blu-ray

Captain America - civil war

Af Anthony Russo, Joe Russo, Stephen McFeely, Christopher Markus, Trent Opaloch (2016)
Læs mere
Reservér
  • Blu-ray

Warcraft

Af Duncan Jones, Duncan Jones, Charles Leavitt, Simon Duggan (2016)
Læs mere
Amini Hossein, Susanna White, Anthony Dod Mantle: Our kind of traitor
Reservér
  • Dvd

Our kind of traitor

Af Amini Hossein, Susanna White, Anthony Dod Mantle (2016)
Læs mere
Reservér
  • Dvd

Mr. Robot. Disc 1 (Sæson 1)

(2016)
Læs mere
Reservér
  • Dvd

Risen

Af Kevin Reynolds, Kevin Reynolds, Paul Aiello, Lorenzo Senatore (2016)
Læs mere
Reservér
  • Dvd

Marguerite

Af Xavier Giannoli, Xavier Giannoli, Glynn Speeckaert (2016)
Læs mere
Reservér
  • Dvd

Auschwitz : nazisterne og den endelige løsning. Disc 1

Af Detlef Siebert, Laurence Rees (2016)
Læs mere
Reservér
  • Dvd

Elsa & Fred

Af Michael McDonough, Anna Pavignano, Michael Radford, Michael Radford (2016)
Læs mere
Reservér
  • Dvd

Alice i Eventyrland - bag spejlet

Af James Bobin, Linda Woolverton, Stuart Dryburgh (2016)
Læs mere
Reservér
  • Dvd

The 100. Disc 1 (Sæson 3)

Af Jason Rothenberg (2016)
Læs mere
Reservér
  • Blu-ray

Vinyl. Disc 1, episodes 1-2

Af Mick Jagger (2016)
Læs mere