En lyserød sparegris, der har fået overvægt

Fra den 4. april 2022 skal bøder og gebyrer betales på en ny måde

31.03.22
Det betyder, at du ikke længere vil kunne betale gebyrer eller bøder på vores hjemmeside, i appen eller på biblioteket, som du har været vant til.

Hvis du afleverer en bog for sent eller skal betale erstatning for en bog, får du fremover en faktura fra Varde Kommune i din digitale postkasse. Den skal betales digitalt på Mit Betalingsoverblik.

Hvordan betaler jeg bøder og gebyrer efter den 4. april?

https://vardekommune.dk/borger/kontakt-os/betalinger-til-varde-kommune/ kan du se de mellemværender, du har med Varde Kommune. Der finder du også information om, hvordan du betaler. 

Hvis du ikke har NemID eller er fritaget for digital post, vil du i stedet modtage en faktura med posten.  

Du kan stadig se dine skyldige gebyrer på bibliotekets hjemmeside under Min konto, når du er logget ind, eller i appen Biblioteket. 

Bemærk! Er der tilskrevet rykkergebyr fra Varde Kommune, kan dette gebyr ikke ses på bibliotekets hjemmeside eller i appen.

Børn og unge under 18 år

Hvis du er økonomisk ansvarlig for et eller flere børn under 18 år, vil de eventuelle gebyrer, de modtager, blive sendt til din digitale postkasse. Den økonomisk ansvarlige er den forælder/værge, der har underskrevet barnets tilmeldingsblanket ved oprettelse som låner på biblioteket.

Hvorfor ændrer I betalingsmåden?

Vi ændrer betalingsmåden, fordi Varde Kommune har besluttet, at alle betalinger til kommunen skal samles ét sted. Det giver et bedre overblik og færre omkostninger. 

Sidste chance for at betale gebyrer på biblioteket

Har du ubetalte bøder eller gebyrer til biblioteket, som du ønsker at betale kontant på biblioteket, skal du gøre det senest den 28. februar.

Har du spørgsmål vedrørende de nye betalingsmåder, kan du kontakte Opkrævningsafdelingen i Borgerservice, Varde Kommune på tlf. 7994 6800 eller via opkraevning@varde.dk.

Find desuden svar på dine spørgsmål i bibliotekets FAQ Betaling-af-gebyr-eller-erstatninger.