Coronavirus COVID-19

Lukket på grund af COVID-19

12.03.20
På grund af smittefare (Corona - COVID-19) er bibliotekerne i Varde Kommune lukket fra den 12/3 og indtil videre.

OPDATERING 24/3 20: Biblioteket holder fortsat lukket. Nu frem til efter påske.

Statsminister Mette Frederiksen meddelte torsdag aften, at det offentlige Danmark lukkes ned fra den 12/3 i 14 dage for at forhindre og inddæmme smittespredning. Kommunens medarbejdere sendes hjem.

 

Varde Biblioteket er lukket

Det betyder, at du i denne periode ikke kan komme på biblioteket, og arrangementerne er aflyst. Biblioteket i Agerbæk, Nørre Nebel, Oksbøl, Varde og Ølgod er helt lukket, og bogbussen kører ikke.

I denne periode tager vi kun telefonen i et begrænset omfang, så hvis du vil i kontakt med biblioteket, anbefaler vi at skrive til os biblioteket@vardebib.dk

Afleveringsfristen for hjemlånte materialer, der skulle afleveres i løbet af de kommende uger, er udsat. Hjemkaldelser i perioden kan ignoreres. Vi beder dig aflevere dine lånte materialer hurtigst muligt, efter at lukkeperioden er ophørt. 

Alle arrangementer og møder er aflyst. Hold øje med opdateringer og informationer på bibliotekets hjemmeside www.vardebib.dk og Facebook.
 

Biblioteket på nettet

På E-biblioteket har du adgang til både musik, film, e-bøger, tidsskrifter, aviser og meget andet. Gå på opdagelse i hele vores digitale bibliotek, og bliver forundret over, hvor stort det digitale bibliotek er.
Vi beklager ulejligheden, men glæder os til at slå dørene op igen.

 

Med venlig hilsen

Varde Bibliotek