Bogvogterkurser

På bogvogterkurset lærer børnene at være gode ved bøgerne, så de ikke bliver slidte og ødelagte.

Pas på!
Det gyser i børnene, når bibliotekaren taber sin syltetøjsmad i bogen og smider den på gulvet! På bogvogterkurset kommer børnene på kursus i at være gode ved bøger, så de ikke bliver slidte og ødelagte.

Det lærer børnene

  • at bøger har en ryg, som man skal passe på og en for- og bagside.
  •  at bøger har en forfatter og en titel, og at de kan læse, hvad bogen handler om på bagsiden.
  • at bruge bogmærker og at bladre korrekt ved at bruge "bladrehånden".

Når kurset er overstået, får børnene et diplom med hjem. Flere års kurser har vist, at kurset gør en forskel, og at børnene bliver markant bedre til at passe på bøgerne!

Booking
Kurset er for børneinstitutioner i Varde Kommune. Book et kursus på tlf. 76946919 eller kontakt Hanne Hestbech