Dagplejekasser

Let for dig og lærerigt for dine børn. Som dagplejer kan du få bragt en dagplejekasse ud 5 gange årligt. Kassen indeholder et udvalg af gode materialer for de 0-3-årige.

Få bøgerne leveret
Som dagplejer i Varde Kommune kan du gratis få dagplejekasser fra Varde Bibliotek. Dagplejekasserne indeholder et lille udvalg af børnebibliotekets materialer, som er særlig velegnede til de 0-3 årige. Vores chauffører kommer ud på din bopæl og bytter kassen fem gange årligt.

Mere om kassens indhold
I dagplejekasserne er et bredt og alsidigt udvalg af gode pegebøger og andre materialer til de 0-3 årige. Der er i alt 21 bøger, to cd’er, en dvd og et materiale fra legeteket, som kan bruges til at styrke dine dagplejebørns sprog, grov- og finmotorik, sociale forståelse m.m.

Hvad skal du som dagplejer gøre?
Du skal tjekke indholdet, når du modtager kassen, og inden vores chauffører kommer for at bytte din kasse. Du vil hvert år modtage en liste med byttedatoer, så du altid ved, hvornår vores chauffører kommer og bytter din kasse.  Du behøver ikke være hjemme, når din kasse skal byttes. Bare sæt kassen ud på det aftalte sted!

Nyhedsbrev
Som dagplejer har du også mulighed for at modtage et nyhedsbrev fra biblioteket med tilbud, arrangementer og anbefalinger særligt til de 0-3 årige. Tilmeld dig nyhedsbrevet under din status på hjemmesiden eller kontakt Janne Clausen Hansen på tlf. 76946914

Kontaktperson
Ønsker du at tilmelde dig ordningen, eller har du nogle spørgsmål, kan du kontakte Susanne Haahr Kristensen på tlf. 75221088