Fablen er en litterær udtryksform, som før fandt en naturlig vej til mange danske læseres bevidsthed, takket være denne fortælleforms fremtrædende placering i tidligere tiders danskundervisning. Nærværende fabler, der tilskrives den græske slave Æsop, der levede ca. 500 f.Kr., er således en slags folkedigtning, der i flere generationer er blevet læst og lært i dansk gendigtning. En gendigtning, der bl.a. rummer navne som Chr. Winther, R. Broby-Johansen og senest Vagn Lundbye (1996). Denne udgivelse i Alex Schumachers oversættelse (1918 og senere) og med Johannes Møllehaves introduktion præsenterer endnu engang en litterær genre, der med sit belærende og moraliserende indhold afdækker mange menneskelige karaktertræk: grådighed, listighed, mod, visdom, dumhed, styrke osv. Korte og skarpt pointerede handlingsforløb udspillet i en verden befolket af dyr: aber, løver, slanger, harer, hunde, ræve, æsler m.fl. Kundskab, indsigt, klarsyn og, ikke at forglemme, kynisme; fablerne synes at rumme det hele og favner dermed også så præcist om den folkelige livsvisdom, der udover at være fablens egentlige ophav og mål tilsyneladende også er så eviggyldig. En nydelig udgivelse, der med sine godt 200 fabler vil kunne anvendes på linie med tidligere udkomne indenfor emnet