Den autofiktive roman er fortalt med nerve og intensitet, men fremstår også springende og kompleks. Romanen rummer mange fine fortællinger og situationer, mens det er sværere at komme helt tæt på den angste og usikre fortæller, der optræder i mange roller: ægtefælle, søster, mor, skuespiller, studerende, kæreste og ven. Romanen rundes godt af til sidst og lægger op til diskussion. Den rummer et kristent lag og forsiden ligner et ikon, som signalerer mere religiøst indhold, end der er i bogen