Vølvens datter har det hele, krig, kærlighed, jalousi og drama. Den unge smukke Siri, Vølvens datter, lever i fred og fordragelighed med sine stammefæller på bopladsen ved vandet. En nat kommer fremmede krigere til pladsen, de overfalder, plyndrer og bortfører bl.a. Siri og nogle af hendes veninder. Pigerne frygter hvad der skal ske dem på den nye boplads, men til deres overraskelse bliver de godt behandlet. Siri bliver høvdingens anden hustru, men som næsten udlært(!) vølve må hun være forsigtig, da høvdingens førstehustru pr. tradition er bopladsens Vølve. Kamp og jalousi præger deres forhold, og en af dem må da også give op til sidst. Efter en række uheld og ulykker på pladsen lukker bogen sig i en cirkel med et overfald på den nye boplads. Der er lagt op til fortsættelse. Bag bogens forfatternavn gemmer sig tre svenskere, der kan deres håndværk. Accepterer man bogens univers er det hæderlig underholdning (trivi), og dermed er der ingen grund til at skrive om person- og miljøkarakteristikker. De er som de nu engang er i den type bøger. Der er elementer fra Jean Auels serie Jordens børn, og jeg tænkte såmænd også på Robin Hood undervejs. Appellerende forside