Temaet i denne bog i serien Virkelighedens verden er sygdommen Alzheimers og demens. Berit Degnæs' beretning om sin mands sygdomsforløb er både rørende, tankevækkende og samtidig giver den stof til eftertanke. Dertil kommer, at den er meget velskrevet, så den hører så absolut til blandt de bedre i serien. Bogen er oversat fra norsk og skildrer norske forhold, men jeg tror godt, at vi på mange måder kan sammenligne med de danske. Da Berit og Richard møder hinanden, er de begge gift og har børn, men de bryder ud og flytter sammen. Efter et par år ændrer deres liv sig langsomt. Berit synes at Richard er forandret, han bliver deprimeret, forvirret og glemsom, og efter mange lægeundersøgelser får han i en alder af 52 år stillet diagnosen Alzheimers. Han får medicin, som i en kort tid stabiliserer sygdommen, men det går hurtigt ned ad bakke, og til sidst bliver det for meget for hende, han må på plejehjem. Det er rørende at læse, hvordan hun på en gang synes, at det er uvirkeligt, at han skal på plejehjem, hun har medlidenhed med ham, hun er ked af det og samtidig er hun lettet over, at han ikke er hjemme mere. Berit fortæller ærligt om deres forhold, om Richard, som mest af alt frygter at blive en grønsag, og om reaktionerne fra familie og venner, om det smertefulde, når vennerne svigter og glæderne over dem, som holder ved. Richard døde af lungebetændelse i en alder af 55