Romanens hovedperson er en forfatter, der prøver at udforske to smertepunkter i sit liv: ægteskabet med Gabriella, der endte i had og savn og oplevelsen af, hvordan hans kølige, kritiske mor døde som et levende skelet i et lille bondehus. En pigestemme i telefonen sætter ham i gang med en surrealistisk jagt efter Gabriella, hvor han flere gange kommer til en Strandvejsvilla, der forvandler sig påvirket af hans underbevidsthed. Sommetider er den et luksusbordel, sommetider et næsten tomt hus, hvor grumme familiehemmeligheder bliver afsløret. Moderens bondehus bryder han flere gange ind i på jagt efter hendes hemmeligheder, og det er han ikke alene om. Efterhånden flettes de to eftersøgninger ind i hinanden, så han får et klarere indtryk af følgerne af moderens kulde overfor hendes to mænd og samtidig når til en afklaring af sit forhold til Gabrilla. I begyndelsen er det en spændende og fascinerende roman, men efterhånden bliver der for mange gentagelser i besøgende i de to symbolladede huse. Scenerne i Strandvejsvillaen minder mig om filmen Eyes wide shut, der jo også har en uvis skillelinie mellem drøm og virkelighed. En effektfuld roman, men diffus som omslagsbilledet af en korridor. En roman, som kalder på psykologiske tolkninger