Lektørudtalelse

Forfatter: Jytte Bræmer

Anvendelse/målgruppe/niveau

En bog, der er tænkt som et værktøj til at få en samtale i gang med demente. Målgruppen er personale og pårørende

Beskrivelse

Bogen indeholder en række farvefotos, der er opdelt i 3 temaer: arbejde, bolig og hverdag, fest og ferie. I en lille bræmme over billederne er der angivet en række nøgleord, der favner billedernes indhold, og som er tænkt som inspiration til at få samtalen i gang. Bogen indledes med et kort afsnit med råd til den gode samtale med den demente. Det er klare billeder hentet fra den almindelige danskers hverdag i tidligere tider. Det er således billederne, der bærer bogen, og derfor er det en skam, at der ikke er sket en større grad af æstetisk vurdering af den grafiske opsætning. I mange tilfælde går billederne på tværs af venstre- og højresider, og der sker en uhensigtsmæssig gennemskæring af billedet. Dette til trods er det dog stadig en udmærket brugsbog til formålet

Sammenligning

Af andet materiale, der er særligt tænkt som samtalestof for demente kan nævnes Ingrid Houlinds serie Kan du huske, som indeholder 8 bind, men som er baseret på tekst og stregtegninger

Samlet konklusion

En bog baseret på billedmateriale beregnet til samtale mellem pårørende og demente