Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Smuk, rørende og reflekterende roman om livets afslutning, og om at miste en man elsker. For læsere af reflekterende romaner

Beskrivelse

Farfar og Noah sidder på en bænk og snakker om alt mellem himmel og jord. De snakker om matematik, blomster, farmor, om at gå i skole og om livets store spørgsmål. Men farfars erindringer bliver mere og mere fjerne, og han begynder at glemme og bliver forvirret. Hans søn Ted bliver forvekslet med Noah og omvendt. Hans afdøde hustru bliver lyslevende igen, forvandler sig til en ung pige, for pludselig at forsvinde. Farfar nærmer sig livets afslutning, og hukommelsen svigter. Det vigtigste er at være i nuet. At være sammen med dem man elsker, og at kunne sige farvel til dem, når tiden rinder ud

Vurdering

Hjertegribende fortælling som bliver hos læseren, længe efter sidste side er læst. Det er svært ikke at fælde en tåre undervejs. En meget smuk og uforglemmelig roman

Andre bøger om samme emne

Ønsker man ar læse anden roman om sorg og at miste en man elsker, kan bogen Tænk nu hvis anbefales