TilgængeligTilgængelig
UdlåntUdlånt
Ikke tilgængeligIkke tilgængelig
Kan ikke reserveresKan ikke reserveres

Lektørudtalelse

Forfatter: Vera Jensen

Dette er første gang, vi stifter bekendtskab med den skotske forfatter Joanne K. Rowling, og det er forhåbentlig ikke sidste gang. Det er sjældent, at en debutant får udgivet en så suveræn og stilsikker eventyrroman som den foreliggende. Selve handlingen er på alle måder original, velskrevet og fyldt med humor og visdom. Det er et digert værk, men historien føles på ingen måde for lang, da man lige fra den første side bliver mystificeret, grebet og underholdt på bedste vis. Genremæssigt taler vi om den fantastiske børneroman, som den britiske litteraturverden i forvejen har fostret så mange klassiske eksempler på. Handlingen udspilles både i en realverden og i et eventyrunivers eller en parallelverden, om man vil. Den forældreløse 11-årige Harry Potter bliver adopteret af sin tante og onkel, som er ret modbydelige. Harry har trolddomsgener i kroppen, og på et tidspunkt bliver han optaget på et trolddomskollegium, der befinder sig i en parallelverden, og så kommer der virkelig gang i begivenhederne. Både Harry og de mange bipersoner er skildret med stor indlevelse med troværdige personkarakteristikker. Absolut velegnet for børnebibliotekets ældste gode læsere. Flot og fængende forside, hvor Harry er i aktion med tryllestaven

Varde Bibliotek - Rådhusstræde 2 - 6800 Varde - Telefon: 75 22 10 88 - biblioteket@vardebib.dk