TilgængeligTilgængelig
UdlåntUdlånt
Ikke tilgængeligIkke tilgængelig
Kan ikke reserveresKan ikke reserveres

Lektørudtalelse

Forfatter: Lis Mikkelsen

Så er Harry Potter atter på banen til glæde for de mange elever der længe har spurgt efter en fortsættelse i serien. Harry er nu fyldt 13 år og 3. bind begynder ligesom de to foregående på Ligustervænget i en sommerferie. Forholdene i den rædselsfulde familie er endnu værre end tidligere, og Harry vender i utide tilbage til det magiske univers omkring Hogwarts. Her er sindene i oprør på grund af en undsluppen straffefange Sirius Black der tilsyneladende stræber Harry Potter efter livet. Black har i sin tid været nært tilknyttet Harrys afdøde forældre. Som i de tidligere bind er der overraskelser til læseren. Skurken viser sig at være ven, og det Rowlingske univers har så mange originale indfald at Harry Potter-bøgerne er noget helt specielt. Hvem kunne fx ikke ønske sig et lommeluskometer, der afslører lumske tiltag? Det fint tilrettelagte spind redes næsten ud, men læseren sidder tilbage med en lille skuffelse da historien er slut. Den stigende spænding omkring forældrenes mystiske død forløses ikke. Det er svært at holde topkvalitet og fuld spænding gennem tre tykke bind. Bind 3 læses bedst i forlængelse af de to første bind og er – trods den lidt tynde afslutning – fantastisk god underholdning for børn og voksne. Fin til oplæsning for 3.-10. kl

Varde Bibliotek - Rådhusstræde 2 - 6800 Varde - Telefon: 75 22 10 88 - biblioteket@vardebib.dk