TilgængeligTilgængelig
UdlåntUdlånt
Ikke tilgængeligIkke tilgængelig
Kan ikke reserveresKan ikke reserveres

Lektørudtalelse

Forfatter: Vera Jensen

Den fjerde bog i den opsigtsvækkende serie om den unge troldmand Harry Potter afviger på flere punkter fra seriens tidligere bind. For det første er det en meget tyk bog. Dette ville kun være fint, hvis det ikke var fordi her er tale om et anfald af volumensyge. Historien har ikke det samme gode plot som tidligere, og handlingen kører ofte i tomgang. Det betyder ikke, at bogen er kedelig, for J. K. Rowling er og bliver en fabelagtig forfatter med et beåndet sprog, en frodig fantasi og et gigantisk galleri af fantastiske fabeldyr, fortryllende troldmænd og ondsindede originaler. Alligevel virker det, som om hun denne gang har mistet pusten. Bogen er også mere dyster i tonen end tidligere, og læseren bliver ofte konfronteret med voldsom død. Bogens indledning er f.eks. meget "Stephen King-agtig". Man mærker også , at Harry Potter og hans unge medstuderende ikke længere er børn. Deres interesser og adfærd er blevet mere teenagerorienteret. Selvom bogen er ringere end de første geniale frembringelser, er den stadig absolut læseværdig og vil være et "must" for de mange hungrende fans. Men det dystre indhold, længden og den sproglig sværhedsgrad vil nok sortere de yngste læsere fra. Forsiden af Per Jørgensen er utrolig flot

Varde Bibliotek - Rådhusstræde 2 - 6800 Varde - Telefon: 75 22 10 88 - biblioteket@vardebib.dk