Lektørudtalelse

Forfatter: Niels Pinholt

Journalist John Lindskog har tidligere skrevet bøger om bl. a. Olsen Banden og Simon Spies. Denne nærgående bog om Dirch Passer er præget af imponerende research, loyalitet overfor mindet om Dirch, men paradoksalt nok samtidig en ugebladsagtig trang til at afsløre selv de mest intime detaljer. John Lindskog har været vidt omkring. De af Dirchs hustruer, der ville medvirke, har gjort det. Det samme har en masse kollegaer og venner. De udskældte pengemænd bag Dirch får lov at komme med deres version. Og Dirchs sidste kone, Bente Askjær, har skrevet en slags bog-i-bogen, om sit liv med Dirch i hans sidste 6 år, de måske lykkeligste år i hans liv. I starten af bogen omtales eller interviewes de mennesker, der stod Dirch nær på en eller anden måde. Derefter 2 sider om Dirchs barndom, inden Lindskog går over til en kronologisk gennemgang af Dirchs liv og karriere fra debuten i 1944 til hans død i 1980. Dirch var et privat, til tider usikkert menneske, der havde svært ved at sige nej, specielt til flasken. Der er intet privat over denne bog, selv om nogen af Dirchs nulevende kollegaer vægrer sig ved at levere saftigt stof til afsløringerne. Men den velskrevne og rigt illustrerede bog er uden sammenligning den bog, der til dato kommer tættest på mennesket, myten og skuespilleren Dirch