Lektørudtalelse

Forfatter: Finn Windfeldt Hansen

Peer Kaae, journalist på "Se & Hør", portrætterer Karl Stegger (1913-80). Oprindelig uddannet på Århus Teater, medvirkede i 160 danske spillefilm, ofte i biroller hvor han gang på gang stod for solide håndværksmæssige og kunstneriske præstationer, filmens øvrige kvaliteter eller mangel herpå ufortalt. Hvad sidstnævnte angår var KS nemlig ikke kræsen! Udøver af "method acting" før begrebet opstod, måske ikke mindst på baggrund af en fattig opvækst som børnehjemsbarn m/tilh. omsorgsvigt, og siden med udsigt til en økonomisk usikker karriere på endog meget skrå brædder. Kaae har grebet stoffet tradionelt kronologisk an på baggrund af interviews m.v. dels med familie, dels med Erik Balling, Jens Okking, Gert Fredholm, Claus Ørsted o.a. fra miljøet. Alle bidrager de til et billede af en mand der bogstaveligt talt knoklede hele livet, for det havde han nu engang lært på den hårde måde! Som sådan også med nye og andre facetter af personen og skuespilleren KS der i øvrigt knap 20 år efter sin død blev genstand for noget nær kultdyrkelse blandt danske cineaster. Kaae redegør for det hele i en underholdende og letlæst biografi der med sin petitjournalistiske vinkling nok skal nå et ganske bredt publikum, for hvem Steggers figurer stadig står klart i erindringen