Månedens film: The eternal daughter

I Joanna Hoggs stemningsfulde drama rejser en midaldrende datter og hendes aldrende mor til et afsides hotel, der engang var familiens hjem. Omgivet af tåge, knirkende gulve og en fortid, der langsomt trænger sig på, udvikler opholdet sig til en både gådefuld og dybt rørende fortælling om minder, sorg og båndet mellem mor og datter.

Tilda Swinton leverer en imponerende og dybt bevægende dobbeltpræstation som både mor og datter i en fremragende og fængslende udforskning af familieforhold og det, vi efterlader os.

Følelsernes gys

"The eternal daughter" er en gyser, men ikke den slags med monstre og store forskrækkelser undervejs. Den er tværtimod langsom og stille - et gys for følelserne. Billederne trækker på klassiske virkemidler som tåge, mørke og tomme rum, mens lydsiden fokuserer på knirkende gulve, susende vind - og stilhed. Både billed- og lydside er med til at skabe en foruroligende og usikker stemning. Samtidig leger Hogg med publikum ved gennem hele filmen at skabe usikkerhed om, hvad der er virkeligt, og hvad der blot er forestillinger i karakterernes hoveder.