E-mail og sms

Giv os din e-mailadresse eller dit mobilnummer. Så får du en påmindelse, tre dage før dine materialer skal afleveres, og med mobiltelefonen kan du forny dine lån via sms.

Påmindelser fra biblioteket er kun en service

Hvis påmindelsen udebliver, skal du stadig aflevere til tiden.

​Når biblioteket har din mail eller mobilnummer, får du hurtigere besked om, hvornår du kan afhente bestilte materialer, og med sms kan du afbestille hjemkommet materiale, som du alligevel ikke skal bruge.

Hvis du har en pinkode, kan du selv registrere din mailadresse via din brugerprofil, som du får adgang til ved at logge dig ind på hjemmesiden.

Du kan også sende en mail til voksen@vardebib.dk, så registrerer vi din e-mailadresse eller dit mobilnummer.

Biblioteket i lommen

​Har du hentet vores app, "Biblioteket"? Her får du hurtig adgang til de vigtigste funktioner fra vardebib.dk. Du kan blandt andet reservere materialer, få overblikket over afleveringsfrister og reservationer og se bibliotekets åbningstider.

I app'en kan du også slå push-beskeder til og dermed få besked, tre dage før du skal aflevere dine lån, og når du kan hente dine reserveringer.