Vil I være med i Børnenes Udstilling 2027?

Denne gang har Børnenes Udstilling temaet: DRØMME.

Hvis børnene i din daginstitution, hjemmepasningsordning eller lignende har lyst til at bidrage med værker til Børnenes Udstilling 2027, så meld jer til inden den 27. november 2026.

Af Malene

I bestemmer selv, om I vil tolke drømme som:

  • Drømme man oplever, mens man sover – måske endda mareridt...
  • Dagdrømme eller ønskefantasi
  • Livsdrømme og håb for fremtiden

Vi modtager alle former for værker: Skulptur, keramik, installation, blandform, tegning, maleri, grafik, performance etc. 

Vi drømmer om en fantastisk udstilling med en mangfoldighed af udtryk, der viser alle de skønne kreative processer og tanker, som I har været optaget af derude 💭✨

I tilmelder jer BU27 ved at skrive til Susie på Varde Bibliotek senest d. 27. november 2026 på skil@vardebib.dk.

Husk at skrive, hvor mange børn I kommer med til børnefesten, hvis I ønsker at deltage i den. Den afholdes d. 28. januar 2027. 

I kan se en fuld tidsplan for BU27 i invitationen herunder. 

 

Vi håber, at vi ses til BU27!